Ormen

I en udørk i Nevadas ørken får en geolog på feltarbejde nogle usædvanlige målinger på sin seismograf. Snart viser det sig, at gigantiske orme skyder sig frem med enorm fart under sandet ved hjælp af kæmpe pigge og angriber sagesløse folk. Det lyder vanvittigt, og det er det også, men samtidig er det enormt vellykket og underholdende - ikke mindst på grund af den paranoide våbengalning Burt (Michael Gross), der er flygtet til verdens ende med sin våbengale kone. Hvis de troede, at de her ville finde fred, tog de grueligt fejl - men til gengæld får de nu virkelig brug for deres mange skydevåben.