Beck – Enspænderen

En asiatisk kvinde, som viser sig at være prostitueret, findes død i vandet i Stockholms skærgård og en pensioneret mand, som bor lidt udenfor Stockholm, findes brutalt dræbt i sin egen gård. Snart viser det sig, at der er en række spor der forbinder de to sager og peger i samme grufulde retning. Den tolvte film om Beck er instrueret af Kjell Sundvall, og de to hovedroller som Martin Beck og Gunvald Larsson spilles af Peter Haber (”Mænd der hader kvinder”) og Mikael Persbrandt (”Hævnen”).