Dark Blue

Det er 1992, dagene inden de voldsomme optøjer i Los Angeles, som forårsagede 53 menneskers død. En korrupt specialenhed hos politiet, der rutinemæssigt tager loven i egne hænder, opdager konsekvenserne af korpsets tvivlsomme metoder og andre ubehagelige sandheder under udredningen af et brutalt røveri-mord. Krimidrama efter en fortælling af detektivforfatteren James Ellroy, som skrev romanen ”L.A. Confidential”. Ron Shelton har instrueret og på rollelisten er Kurt Russell (”Death Proof”), Ving Rhames (”The River Murders”), Scott Speedman (”Citizen Gangster”), Brendan Gleeson (”Gangs of New York”) og Michael Michele.