Creep

En britisk gyserfilm fra 2004 med Kate (Franka Potente, "The Bourne Identity"), der venter på sit undergrundstog i London efter en fest. Hun falder i søvn, og da hun vågner igen, er stationen lukket og hun er fanget i undergrunden. En kollega, Guy (Jeremy Sheffield), der har fulgt efter hende, forsøger at voldtage hende men bliver angrebet af ”The Creep”. Herefter følger en dramatisk og blodig nat, hvor Kate sammen med et hjemløst par, Jimmy (Paul Rattray) og Mandy (Kelly Scott), og deres hund, Ray, begiver sig i ud i deres livs kamp for at overleve.