Beck – Monstret

Stockholm politistation modtager en bombetrussel om en kuffert, der står på trappen udenfor. Bombegruppen skyder kufferten i stykker, men i stedet for den forventede eksplosion finder de et spædbarn. Chokerede prøver politiet at holde hændelsen hemmelig, men snart går gerningsmanden til medierne – og jagten på monstret begynder. Nervepirrende thriller i ”Beck”-serien, instrueret af Harald Hamrell (”Beck”-filmene og ”Arne Dahl: Misterioso”) . Peter Haber og Mikael Persbrandt er tilbage i rollerne som politimakkerparret Martin Beck og Gunvald Larsson.