21 Jump Street

På grund af deres unge udseende får politibetjentene Schmidt og Jenko til opgave at gå undercover på en high school. De skal stoppe en narkoring, som sælger et farligt rusmiddel. Selvom det ikke er længe siden, de selv var unge, finder Schmidt og Jenko snart ud af, at meget har forandret sig. Actionkomedie instrueret Phil Lord og Chris Miller som begge står bag animationsfilmen "Det regner med frikadeller". I hovedrollerne ses Jonah Hill (“Superbad”) og Channing Tatum (“Magic Mike”).