My Sassy Girl

Den pæne Charlie Bellow (Jesse Bradford) lever et stille og absolut forudsigeligt liv, indtil han en dag tilfældigt møder den løsslupne pige Jordan Roark (Elisha Cuthbert), hvis liv er eet stort kaos. Selvom Jordan er hans diametrale modsætning, bliver Charlie alligevel smaskforelsket i hende, men bag Jordans ubekymrede ydre gemmer hun på en smertefuld hemmelighed. "My Sassy Girl" er en amerikansk genindspilning af en sydkoreansk publikumssucces.