Tom of Finland

Touko Laaksonen, en dekoreret finsk officer og kunstner, vender hjem efter at have været i kamp for sit land i 2. verdenskrig. Hjemme igen oplever han på nærmeste hold forfølgelsen af seksuelle minoriteter, specielt af homoseksuelle mænd, der tvinges til at gifte sig med kvinder og få børn. Touko finder tilflugt i sin kunst. En kunst med udgangspunkt i homoerotiske motiver af muskuløse mænd, frie og hæmningsløse. Hans kunst, berømt for signaturen "Tom of Finland", blev omdrejningspunktet for en generation af homoseksuelle mænd og var en af grundstenene i den homoseksuelle revolution.