Bad Neighbours 2

I "Bad Neighbours 2" kører generationskrigen igen for fuld udblæsning hen over plankeværket, når forældreparret Mac (Seth Rogen) og Kelly (Rose Byrne) gør klar til at sælge deres hus. Denne gang flytter en flok festglade tøser ind ved siden af på det værst tænkelige tidspunkt, og nu må det modne par hente hjælp fra deres tidligere nabo og plageånd, Teddy (Zac Efron), der før i tiden gjorde livet surt for dem. Måske skal ondt med ondt fordrives.