Vokseværk

Fabian (Elliott Crosset Hove) er en genert og introvert teenager, der bor hjemme hos sin kontrollerende og snerpede dyrlægemor (Iben Hjejle). Der bliver vendt op og ned på Fabians verden, da han møder den sjove og seje Felicia (Amalie Lindegård), og de forelsker sig i hinanden. Der er bare et lille problem. Hver gang Fabian bliver liderlig, transformerer han sig til en varulv. Instruktør Tor Fruergaard og manuskriptforfatter Sissel Dalsgaard Thomsen blev begge nomineret for den morsomme og rørende Vokseværk ved Ekko Shortlist Awards 2015.