Vi lader billedet stå et øjeblik

Instruktør Esther Wellejus fortæller gennem abstrakte smalfilmsbilleder og kassettebåndoptagelser, som væver fortid og nutid sammen, en erindringshistorie om sin far, der forsvandt i hendes barndom. Den poetiske dokumentar "Vi lader billedet stå et øjeblik" vandt i kategorien bedste originale musik ved Ekko Shortlist Awards 2017 for komponisten Lasse Aagaards sanselige og filmiske musik. Af og med Esther Wellejus.