In absentia

Lucas bliver overtalt af vennen Robert og den mystiske Karina til at begå et indbrud hos en senil kvinde, hvor de stjæler værdifulde arvesmykker. Nu kan Lucas indfri drømmen om at rejse til romantiske og musikalske Brasilien, men tragedien lurer i horisonten. Filmen har gennem fire år suverænt ligget på førstepladsen som den mest sete og populæreste på Ekko Shortlist. Sarah-Sofie Boussnina vandt prisen som bedste kvindelige skuespiller ved det første Ekko Shortlist Awards i 2014 og slog efterfølgende igennem i "Fasandræberne" og "1864". På rollelisten ses Lukas Schwarz Thorsteinsson, Sarah-Sofie Boussnina og Jacob Clement Utzon-Krefeld. Instrueret af David Metz.