Song to Song

To par - sangskriverne Faye (Rooney Mara) og BV (Ryan Gosling), musikproduceren Cook (Michael Fassbender) og servitricen Rhonda (Natalie Portman) - jagter alle succes gennem et rock'n roll landskab præget af forførelse og bedrag med et hav af komplikationer på kryds og tværs mellem parterne til følge. "Song to Song" er instrueret af Terrence Malick og ud over Ryan Gosling, Rooney Mara, Michael Fassbender og Natalie Portman ses bl.a. også Cate Blanchett og Val Kilmer på rollelisten. Blandt de mange gæsteoptrædende artister er Patti Smith, Lykke Li, First Aid Kit, Florence Welch og Iggy Pop.