Final Portrait

I 1964 tager den amerikanske forfatter og kunstelsker James Lord (Armie Hammer) på en tur til Paris, hvor hans ven, den verdenskendte kunstner Alberto Giacometti (Geoffrey Rush), slår sine folder. Her spørger han Lord, om han ikke nok vil sidde model til et portrætmaleri og lover, at det kun vil tage nogle få dage. Begejstret og smigret indvilliger Lord, men processen trækker voldsomt ud. Til gengæld får han indblik i en verden, hvor skønhed, frustration, dybsindighed og til tider direkte kaos hersker. Dramaet "Final Portrait" er instrueret af skuespilleren Stanley Tucci.