Bombshell: The Hedy Lamarr Story

Den prisvindende dokumentar "Bombshell: The Hedy Lamarr Story" er historen om en af Hollywoods smukkeste filmstjerner nogensinde - Hedy Lamarr. Bag det smukke ydre gemte der sig imidlertid en helt anden person, som kun de færreste kender - en genial ingeniør og opfinder. Udover det hvide lærred interesserede hun sig for alt fra kemi til aerodynamik og udviklede en metode til overførsel af radiosignaler, der danner grundlaget for nutidens trådløse kommunikation. "Bombshell" skildrer hendes dramatiske liv og karriere.