Strawberry Days

Umulig kærlighed hører ikke kun fortiden til. Selvom vi skriver 2018, findes der fordomme og forhindringer over alt. Det må den 15-årige Wojtek (Stanislaw Cywka) fra Polen sande i den prisvindende ”Strawberry Days”. I en skramlekasse rejser han med sine forældre fra Polen til Sverige for at plukke jordbær. Mens han udfører det slidsomme og underbetalte arbejde, møder Wojtek landmandens datter Anneli (Nelly Axelsson). Til at begynde med er hun kølig, men snart opstår der varme følelser. De mødes i tide og utide - men i smug - da de begge ved, at omgivelserne ikke vil acceptere deres forhold.