Syng (Dansk tale)

Hvad gør man, når man har ansvaret for et faldefærdigt og lukningstruet teater? Man afholder naturligvis en storstilet talentkonkurrence og udlover 100.000 $ i præmie til vinderen - det mener i hvert fald direktøren, koalabjørnen Buster Moon i den Golden Globe-nominerede "Syng". Snart vælter det ind med musikalske dyr lige fra den selvsikre svindler Mike, der helst gør det My Way, til den sky Meena, der hellere ville være en mus end en elefant - og alle drømmer om at blive store sangstjerner. Det hele er skørt og skævt, og samtidig er banken på nakken af Buster – så nu er gode råd dyre.