Rise

Virkelighedsinspireret dramaserie med Josh Radnor, ("How I Met Your Mother") skabt af Jason Katims, manden der gav os "Parenthood" og "Friday Night Lights". Den dedikerede lærer Lou retter ryggen og påtager sig opgaven med at puste nyt liv i skolens hensygnende teatergruppe. Resultatet ikke bare overrasker lærerstaben og eleverne, men smitter også af på hele det omgivende lokalsamfund, hvor han bor.

Om episoden

Seriestart. Engelsklæreren Lou står overfor en kæmpe udfordring, da han overtager ledelsen af skolens teatergruppe. Hans kontroversielle rollebesætning bringer sindene i kog, og ikke kun blandt de medvirkende - også træneren i amerikansk fodbold har problemer med Lous dispositioner.