Pretty Little Liars

"Pretty Little Liars" er en amerikansk thrillerdramaserie, 2010-2017, baseret på bogserien af samme navn. Teenagepigen Alison forsvinder under mystiske omstændigheder fra den idylliske by Rosewood. Et år senere begynder hendes veninder at modtage truende beskeder fra en person, der synes at have et aldeles godt kendskab til deres mørkeste hemmeligheder. Snart begynder et uhyggeligt spil, hvor det er umuligt at vide, hvem man kan stole på. De truende beskeder bliver stadig mere og mere ubehagelige, og de løgnagtige veninder frygter hver dag, at deres ugerninger skal blive afsløret - men løgnerne slår fra sig, og alle midler bliver taget i brug.

Om episoden

A.D. spiller med musklerne, og løgnerne, der stadig er skræmte af Hannas dunkle fortid, gør alt, hvad de kan, for at beskytte Alison mod truslen. En mulighed for at redde Alison ud fra hospitalet opstår, men en fejl i planen får dødelige konsekvenser og ændrer alt.