Will & Grace

Millioner af seere og 16 Emmy-priser siger alt. Hylende morsom amerikansk komedieserie med rappe replikker og eminent timing leveret af firkløveret Will (Eric McCormack), Grace (Debra Messing) Karen (Megan Mullally og Jack (Sean Hayes). Kom med indenfor i New Yorker-lejligheden, hvor den homoseksuelle advokat Will og den heteroseksuelle boligkonsulent Grace deler sorger og glæder og konstant bliver rendt på dørene af deres to uduelige og egoistiske venner, Karen og Jack.

Om episoden

Will og Grace havner i en stor konflikt, der handler om alt andet end deres egentlige problem. Samtidig forsøger Karen at hjælpe Jack med at komme sig over et knust hjerte, men han er så høj på koffein, at der må tages skrappe midler i brug.