Will & Grace

Millioner af seere og 16 Emmy-priser siger alt. Hylende morsom amerikansk komedieserie med rappe replikker og eminent timing leveret af firkløveret Will (Eric McCormack), Grace (Debra Messing) Karen (Megan Mullally og Jack (Sean Hayes). Kom med indenfor i New Yorker-lejligheden, hvor den homoseksuelle advokat Will og den heteroseksuelle boligkonsulent Grace deler sorger og glæder og konstant bliver rendt på dørene af deres to uduelige og egoistiske venner, Karen og Jack.

Om episoden

Grace sidder med ved bordet, da Will og gutterne mødes til en af deres faste pokeraftener, men det er ikke nogen succes. Da Grace plager om at få en chance mere, ved Will ikke, hvilket ben han skal stå på. Karen er bange for at få foretaget en risikabel plastikkirurgisk operation og overtaler en af sine rivaler til at prøve den af først.