Will & Grace

Millioner af seere og 16 Emmy-priser siger alt. Hylende morsom amerikansk komedieserie med rappe replikker og eminent timing leveret af firkløveret Will (Eric McCormack), Grace (Debra Messing) Karen (Megan Mullally og Jack (Sean Hayes). Kom med indenfor i New Yorker-lejligheden, hvor den homoseksuelle advokat Will og den heteroseksuelle boligkonsulent Grace deler sorger og glæder og konstant bliver rendt på dørene af deres to uduelige og egoistiske venner, Karen og Jack.

Om episoden

Will lader sig til at begynde med gladeligt opvarte en rig plastikkirurg, men indser snart, at den gavmilde mand forsøger at købe hans kærlighed. Grace erklærer krig mod en lokal restaurant, da hun føler sig uretfærdigt behandlet.