Will & Grace

Den hylende morsomme og super skarpe amerikanske komedieserie Will & Grace SKAL ses - og tåler et gensyn. De rappe replikker og den eminente timing, som firkløveret Will (Eric McCormack), Grace (Debra Messing) Karen (Megan Mullally og Jack (Sean Hayes) leverer, er verdensklasse. Så kom med indenfor i New Yorker-lejligheden, hvor den homoseksuelle advokat Will og den heteroseksuelle boligkonsulent Grace deler sorger og glæder og konstant bliver rendt på dørene af deres to uduelige og egoistiske venner, Karen og Jack. Millioner af seere og 16 Emmypriser siger alt - så gør klar til et godt grin.

Om episoden

Grace får tilbudt en opgave af en af Wills tidligere chefer, men Will råder hende til at afslå. På trods af advarslen takker hun ja, og snart følger der chokerende nyheder. Jack får et nyt indtryk af Karen, da han endelig finder ud af, hvad hun gemmer i sit hemmelige rum derhjemme.