Mr. Mercedes

En gal seriemorder går fri efter at have kørt direkte ind i en menneskemængde i en stjålet Mercedes. To år senere genoptager den pensionerede mordefterforsker Bill Hodges (Brendan Gleeson) sagen, da han modtager en række makabre meddelelser. "Mr. Mercedes" er en amerikansk thrillerserie baseret på Stephen Kings bestseller og er blevet modtaget med lovprisende ord af begejstrede anmeldere. På filmsitet imdb.com har serien opnået en score på 8.0 med 10 som højst mulige.

Om episoden

Da en medarbejder på hospitalet pludselig dør, påvirker det Hodges dybt. Han indleder en jagt på sandheden og får afgørende hjælp af Jerome. Brady kæmper med sine nye begrænsninger, og Lou møder mere modgang, da det er allermest ubelejligt.