Keeping Faith

"Keeping Faith" er en britisk thrillerdramaserie om advokaten og småbørnsmoren Faiths desperate jagt på sandheden. Da hendes mand og samarbejdspartner pludselig forsvinder, er den lille familie ved at falde fra hinanden, og hun gør alt for at finde ud af, hvad der er sket. I sin jagt på sandheden støder hun på den ene dystre hemmelighed efter den anden i lokalsamfundet, og snart må hun bruge alle sine kræfter på at beskytte sine kære mod alle de farer, der lurer over alt.

Om episoden

Sæsonfinale. Faith kæmper en smertefuld og opslidende kamp i retten, da hun nægter at se sin familie gå i opløsning. Mens Steve løber store risici for at sikre hendes frihed, kommer sandheden om Evans forsvinden pludselig op til overfladen.