Scener fra et ægteskab

Johan og Marianne har været gift i ti år, de har to døtre og lever et bekvemt overklasseliv. Deres venner ser dem som det perfekte par, men deres tilværelse er langt fra perfekt. Små tilsyneladende ubetydelige hændelser bidrager til at føre Johan og Marianne længere og længere væk fra hinanden. Svensk drama af Ingmar Bergman (”Fanny og Aleksander”) der giver en klassisk skildring af et fallerende ægteskab, med Liv Ullmann (”Persona”) og Erland Josephson (”Offeret”) i hovedrollerne.

Om episoden

Marianne anmoder om skilsmisse men Johan er undvigende, han føler sig mislykket og han indrømmer,det ikke går godt med Paula. De skændes og Johan slår Marianne så hårdt, at hun falder. Johan fortryder, og da Marianne vil gå, underskriver han skilsmissepapirerne for at få hende til at blive.