Versailles

Storslået fransk drama om magtspillet ved Ludvig XIV hof i Versailles. Her er hverdagen fuld af intriger og hemmeligt begær. Den unge konge er i færd med at konsolidere sin magt, bl.a. ved at opføre et nyt palads i udkanten af Paris, men hans magt er truet fra mange forskellige sider. Serien er med engelsk tale, og i hovedrollen som Solkongen ses George Blagden ("Vikings" og "Les Misérables").

Om episoden

Fabien bliver afskediget og forbereder sig på et nyt liv med Claudine, men hun har svært ved at slippe opklaringsarbejdet. Louis løber en stor risiko, da han beslutter sig for at forlade paladset for at blive fri for den kvælende fornemmelse.