Friday Night Lights

Er du til amerikansk fodbold, masser af drama, kærlighedskvaler og familiestridigheder, må du ikke gå glip af denne tre gange emmybelønnede serie, som har begejstret anmelder verden over. I den lille by Dillon i hjertet af Texas er fredag aften ugens vigtigste aften. Det er den aften byens stolthed, The Panthers, går på banen og kæmper for byens ære. "Friday Night Lights" handler om at vinde for enhver pris og følger spillerne og deres familier i alle livets forhold. Her mærker vi, hvor svært livet kan være, men også hvor langt man kan komme, når man har hjertet med, i det man gør.

Om episoden

Dillon Panthers skæbne afhænger af en kamp mellem to andre hold, og byens beboere venter spændt på resultatet. Jasons familie går videre med deres retssag mod Eric, og Matts oprindelige glæde ved sin fars hjemkomst aftager.