Hap and Leonard

To venner i 80'ernes Texas bekæmper kriminelle i deres desperate jagt på hurtige penge. Den ene af dem, Hap, er militærnægter med et kompliceret forhold til ekskonen Trudy. Den anden mand, Leonard, er en homoseksuel Vietnamveteran med kort lunte. Den skæve thrillerdrama-serie "Hap og Leonard" er baseret på Joe R. Lansdales kultbøger. På rollelisten ses bl.a. James Purefoy ("Rome"), Michael K. Williams ("The Wire") og Christina Hendricks ("Mad Men").

Om episoden

Leonard opsøger kokken Bacon for at blive klogere på Floridas forsvinden. Hap bliver arresteret af politimanden Reynolds og taget med til møde med den lokale klanleder Truman Brown.