Mord uden grænser

En gruppe betjente fra flere europæiske lande samles for at efterforske mordene på tre prostituerede i Danmark, Tyskland og Belgien. Jagten på gerningsmændene bliver en odyssé gennem underverdenens Europa, fuld af menneskehandel, misbrug og mord. Med Lars Mikkelsen ("House of Cards" og "Forbrydelsen") i en af hovedrollerne.

Om episoden

Det viser sig, at journalisten Jean Louis arbejdede på en bog om Loukauskis og hans kriminelle virksomhed. De døde kvinder havde alle vidnet imod mafiabossen, og efterforskerne har mistanke om, at det kan være grunden til, at de er blevet dræbt.