Cardinal

Politimanden John Cardinal (Billy Campbell, "The Killing") har sit virke i den lille forblæste by Algonquin Bay i det sydlige Canada. Sammen med kollegaen Lise Delorme (Karine Vanasse, "Revenge") efterforsker han mordet på en ung pige, der er blevet fundet død ved en forladt mine. Serien er baseret på den prisbelønnede "Frosne sjæle" ("Forty Words for Sorrow"), den første af bøgerne i Giles Blunts serie om Cardinal.

Om episoden

Delorme får på fornemmelsen, at Cardinal ikke har tillid til hende, da hun bliver tildelt flere ubetydelige opgaver. Nye spor fra en beslaglagt computer giver hende fornyet håb, men da endnu en person bliver meldt savnet, frygter politiet det værste.