The Magicians

Amerikansk fantasyserie baseret på Lev Grossmans bestsellere. Unge Quentin lever et tilbagetrukket liv og drømmer om det magiske land Fillory, som han har læst om i en bogserie. Pludselig bliver han optaget på en hemmelig magikerskole i det nordøstlige USA, og så går der ikke lang tid, før han og hans venner opdager, at Fillory findes i virkeligheden.

Om episoden

Quentin, Alice, Eliot og Penny opdager ubehagelige sandheder om Plover, da de besøger hans engelske gods i jagten på en forsvunden magisk knap. Julia har forladt rehabiliteringsklinikken og søger efter en dybere mening med sin magi.