Watching Ellie

"Watching Ellie" er en amerikansk komedieserie med Julia Louis-Dreyfus, Steve Carell og Lauren Bowles. Klubsangeren Ellie Riggs bor og arbejder i Los Angeles. I serien følger vi hendes hverdag, hvor hun forsøger at pleje forholdet til sin nye kæreste, samtidig med at hun må håndtere både en ekskæreste og vanvittige naboer - alt sammen i realtid.

Om episoden

Ellies veltilrettelagte middagsselskab går ikke helt efter planen, da Susan tropper op og Ben inviterer to yderligere gæster, naboerne Ingvar og Doctor Zimmerman. En forsvunden steg senere er katastrofen en kendsgerning.