Watching Ellie

"Watching Ellie" er en amerikansk komedieserie med Julia Louis-Dreyfus, Steve Carell og Lauren Bowles. Klubsangeren Ellie Riggs bor og arbejder i Los Angeles. I serien følger vi hendes hverdag, hvor hun forsøger at pleje forholdet til sin nye kæreste, samtidig med at hun må håndtere både en ekskæreste og vanvittige naboer - alt sammen i realtid.

Om episoden

Sæsonpremiere. Ellie opfordrer Ben til at leje en lejlighed i hendes ejendom, men fortryder det, da hun finder ud af, at naboen har besøg på en smuk kvindelig slægtning fra Island. Ellie bliver nærmest besat af tanken om at få afdækket, om Ben har været utro eller ej.